Forskere: Klimatilpasning bør ikke afhænge af den enkelte kommunes økonomi
En klimatilpasningslov bør fastsætte nationale mål og forpligtelser, så klimatilpasning ikke afhænger af den enkelte kommunes økonomiske situation eller politiske prioriteringer, skriver seks forskere i dette indlæg.
Er der behov for en sammenhængende lovgivning på området for klimatilpasning?
For et land som Danmark, hvor klimaforandringerne mærkes, og erfaringerne med stormfloder rækker mange århundreder tilbage, er klimatilpasning en væsentlig udfordring.
Udfordringen er: øget og mere intens nedbør, stigende grundvand, stormfloder og havniveauer, som lægger pres på infrastrukturen og kræver omfattende tiltag – og i særdeleshed langs kystzonen.
En gennemgang af den nyeste retslitteratur viser, at danske regler om klimatilpasning findes spredt i flere love, herunder kystbeskyttelses-, vandløbs-, plan- og miljøbeskyttelsesloven. Kommunerne har en central rolle i klimatilpasning gennem fysisk planlægning og afgørelser, ofte i samspil med Kystdirektoratet.
Borgerne medfinansierer visse projekter. Klimaloven fokuserer udelukkende på reduktion af drivhusgasser, ikke på klimatilpasning.
Kommunernes indsats begrænses af sektoropdelte rammer fra forskellige ministerier, hvilket hæmmer en helhedsorienteret tilgang.
Den europæiske klimalov og governanceforordningen er direkte gældende i Danmark og kræver opdaterede klimatilpasningsplaner, som skal indrapporteres til EU. Uden stærke sanktionsmuligheder risikerer fælles mål at blive forsinket.
Investeringer for 60 milliarder kroner
Som nævnt ovenfor er de danske strategier og planer om klimatilpasning, som danner grundlag for Danmarks overholdelse af EU-retten og Parisaftalen, af ældre dato, hvilket leder hen til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark lever op til sine internationale og EU-retlige forpligtelser, når det kommer til klimatilpasning?
Regeringen offentliggjorde tilbage i oktober 2023 et udkast til 'Klimatilpasningsplan I'. Planen blev fulgt op med en politisk aftale om at bruge 150 millioner kroner, primært med fokus på de danske kyster.
Her i marts 2025 kom regeringen med en ny politisk aftale, der skal sikre omkring 450.000 bygninger, der er truet af for højt, terrænnært, grundvand.
Aftalen baner vej for investeringer i fælles klimaløsninger for i alt 60 milliarder kroner.
Spildevandsforsyningsselskaberne får nu muligheden for at sikre hele byområder mod oversvømmelser fra terrænnært grundvand.
Så fremover kommer den enkelte grundejer i byområderne ikke til at stå alene med opgaven. Miljø- og Ligestillingsministeriet har sendt et lovforslag i høring for at implementere den politiske aftale.
Der er behov for en klimatilpasningslov
Vi mener, lovforslaget er en vigtig brik i klimatilpasningen, men der er behov for at sammentænke de mange udfordringer, som klimaforandringerne medfører.
Danmark har brug for en egentlig klimatilpasningslov, der kan give staten og kommunerne et bedre grundlag for at håndtere de stigende klimaudfordringer og en implementering af klimatilpasning i eksisterende lovgivning.
En sådan lov bør fastsætte nationale mål og forpligtelser, eventuelt på baggrund af europæiske mål, så klimatilpasning ikke afhænger af den enkelte kommunes økonomiske situation eller politiske prioriteringer. Det vil sikre en mere ensartet indsats og forhindre, at vigtige klimatilpasningstiltag udskydes.
Finansiering er en anden central udfordring, da mange klimatilpasningsprojekter kræver store investeringer. En klimatilpasningslov, der garanterer stabile finansieringsmekanismer – for eksempel via en national klimatilpasningsfond – vil gøre det lettere for kommunerne at gennemføre nødvendige projekter uden at gå på kompromis med andre velfærdsområder.
Kommunalt salg af byggegrunde nær mange klimatruede kyster er desværre noget, vi stadig ser, og en metode for kommuner til at fåpenge i kassen til blandt andet velfærd.
Inspiration til finansiering kan også findes i lovforslaget om håndtering af terrænnært grundvand, hvor spildevandsforsyningsselskaber får opgaven med gennemførelse af grundvandssænkende foranstaltninger vedrørende terrænnært grundvand og mulighed for at (del)finansiere investeringerne over de almindelige spildevandstakster, der betales af de tilsluttede forbrugere i selskabets forsyningsområde, altså en kollektiv og lodsejerfinansieret løsning.
Lovforslaget, der blev sendt i høring i november 2024, forventes at træde i kraft i sommeren 2025.
En klimatilpasningslov bør sikre langt bedre koordinering mellem kommuner og staten, både ved anlægsinvesteringer og beredskab. Den første nationale klimatilpasningsplan tager hul på dette, men området bør prioriteres højere.
Klimaforandringer stopper ikke ved kommunegrænser, og uden forpligtende samarbejde risikerer vi usammenhængende og ineffektiv klimatilpasning.
Når én kommune investerer i oversvømmelsessikring, mens nabokommunen ikke gør det, flyttes problemerne blot, i stedet for at blive løst.
En lov, der understøtter tværkommunalt samarbejde, vil sikre helhedsorienterede og effektive løsninger.
Nationale værktøjer
Klimatilpasning skal tænkes ind i både fremtidig og eksisterende byudvikling. Nye bolig- og erhvervsområder bør designes med klimaforandringer for øje, så de ikke bliver sårbare over for havstigninger, skybrud eller hedebølger.
Men klimatilpasning handler ikke kun om nybyggeri – lovgivningen bør også omfatte eksisterende boligområder.
Det er afgørende at tænke sociale hensyn ind fra start, så klimatilpasning ikke fører til klimagentrificering, hvor udsatte grupper presses ud af deres boligområder som følge af værdistigninger og højere boligomkostninger.
En klimatilpasningslov bør derfor ikke kun fokusere på tekniske løsninger og infrastruktur, men også sikre en retfærdig og inkluderende grøn omstilling.
En klimatilpasningslov kan forpligte staten til at levere nationale værktøjer, så kommunerne ikke skal udvikle egne løsninger fra bunden.
Det vil både spare ressourcer, sikre en højere kvalitet i klimatilpasningsarbejdet og øge samarbejdet omkring løsninger.
Her er vi i Danmark allerede kommet et stykke af vejen med en række databaser og værktøjer som HIP, KAMP, Klimaatlas og Kystplanlægger 2120.
Danmark har brug for en klimatilpasningslov, der ikke blot sætter en retning, men også skaber de nødvendige strukturer og økonomiske rammer, så kommunerne kan beskytte borgere, infrastruktur og natur mod klimaforandringer.
Uden en sådan lov risikerer vi at stå dårligt rustet til fremtidens ekstreme vejrfænomener, hvilket kan føre til langt større skader og højere omkostninger.
Når vi nu er i gang med at revidere klimaloven
Men inden vi når til udarbejdelsen af flere love på klimatilpasningsområdet, bør vi samtænke reduktion af drivhusgasudledningen, beskyttelse af natur og klimatilpasning i den næste danske integrerede klima- og energiplan til Kommissionen.
Overordnede rammer for reduktion af udledningen af drivhusgasser, klimatilpasning og naturbeskyttelse bør fremgå af den kommende reviderede danske klimalov, som forventes senere i 2025.
Som beskrevet ovenfor tager den nuværende klimalov kun højde for reduktion af udledninger. Derimod er den tyske Bundes-Klimaanpassungsgesetz langt bredere i sin formålsbestemmelse.
Og når vi nu er i gang med at revidere klimaloven, kunne vi også ændre Klimarådets Klimadialogforum, så forskere og borgerne også bliver repræsenteret, og ændre mandatet for Klimadialogforummets arbejde, så det lever op til bestemmelserne om klima- og energidialoger på flere niveauer og en tidlig reel inddragelse af offentligheden, som det fremgår i Den Europæiske Klimalov og governanceforordningen.
Herved kan vi søge at samarbejde med alle dele af samfundet, herunder på nationalt, regionalt og lokalt plan, og med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, forskere, erhvervslivet, borgerne og civilsamfundet med henblik på udveksling af bedste praksis og for at identificere tiltag, der kan bidrage til at nå målene i Den Europæiske Klimalov.
Denne store opgave kan kommuner ikke løfte alene.
Det vil være et meget stort arbejde at ændre de silo-opdelte lovsæt på tværs af en række kommunale og statslige myndigheder – derfor bør der nedsættes en Klimakommission, der kan komme med et bud på en mere sammenhængende lovgivning.
Herefter bør der udarbejdes en klimatilpasningslov samt en opdateret naturbeskyttelseslov og VE-lov.