Workshop satte fokus på kommunal klimatilpasning

Hvordan arbejder kommuner konkret med klimatilpasning – og hvilke barrierer står i vejen? Det var omdrejningspunktet for en workshop, hvor klima- og klimatilpasningsmedarbejdere fra flere kommuner mødtes i Kiel for at dele erfaringer og identificere løsninger.

Workshoppen begyndte med en kort præsentationsrunde, hvorefter deltagerne blev opdelt i mindre grupper. Ved hvert bord arbejdede de med kort over deres områder og en række faste spørgsmål. Med farvede post-its kortlagde de klimarisici, eksisterende og planlagte tiltag samt udfordringer og mulige løsninger. Øvelsen gav et visuelt og fælles billede af både problemer og fremskridt.

På tværs af kommunerne tegnede der sig et tydeligt billede af, at klimarisici varierer lokalt, men ofte falder i nogle gennemgående kategorier. Der blev peget på udfordringer med infrastruktur tæt på søer samt påvirkning fra grundvand og kraftig nedbør. I en anden kommune er varme og oversvømmelser både fra Østersøen og floden Trave centrale risici. Andre kommuner fremhævede lignende problemstillinger. Nogle arbejder med både oversvømmelser og varme, mens andre blandt andet står over for stormflod, kraftig regn, tørke og stigende grundvand. I flere tilfælde blev hele byområder markeret som sårbare.

Tiltag spænder fra tekniske løsninger til borgerinddragelse

Deltagerne præsenterede en bred vifte af klimatilpasningstiltag. Nogle steder er indsatsen stadig i en tidlig fase, mens andre allerede har iværksat konkrete løsninger. Eksemplerne omfattede blandt andet mobile diger, naturbaserede løsninger som regnvandsretention og genopvanding af lavbundsområder. Derudover blev der arbejdet med grønne tage, grønne facader og forbedring af byrum gennem blå-grønne løsninger. Flere kommuner fremhævede også vigtigheden af at engagere borgere direkte. Initiativer som informationskampagner, arrangementer og guidede cykelture blev brugt til at synliggøre klimatilpasning og vise, hvad den enkelte kan gøre.

Økonomi, struktur og kommunikation

På tværs af grupperne var der en klar enighed om, at arbejdet med klimatilpasning ofte møder betydelige barrierer. Økonomi blev nævnt som en gennemgående udfordring, både i forhold til store infrastrukturløsninger og generelle kommunale budgetbegrænsninger. Derudover pegede deltagerne på strukturelle udfordringer som komplekse samarbejdsflader, hierarkier og lange bureaukratiske processer. Manglende klarhed i roller og ansvar samt fastlåste strukturer kan forsinke eller forhindre implementering. Kommunikation blev også fremhævet som en central udfordring. Klimatilpasning opleves ofte som abstrakt, og forskellen på det og klimabeskyttelse er ikke altid tydelig - hverken for borgere eller beslutningstagere. Samtidig kan viden gå tabt mellem forvaltninger og i overgangen til politiske niveauer.

Tidlig inddragelse og tydelig kommunikation

På trods af udfordringerne pegede deltagerne også på en række konkrete løsninger. Professionel og målrettet kommunikation, især med fokus på positive budskaber og konkrete resultater, blev fremhævet som afgørende. Tidlig inddragelse af alle relevante aktører, herunder politikere, borgere og interessegrupper, blev ligeledes identificeret som en løsning.

Et centralt budskab er, at udveksling og løbende dialog mellem alle interessenter og relevante aktører er afgørende for en succesfuld klimatilpasning

Samtidig er samarbejde på tværs af kommuner og niveauer vigtigt for at dele viden og erfaringer. Flere deltagere understregede behovet for at styrke og forankre rollerne som klima- og klimatilpasningsmedarbejdere i organisationerne for at sikre kontinuitet og opbakning.

Virksomheder og løsninger

I den næste del af workshoppen blev fokus rettet mod samarbejdet mellem kommuner og virksomheder med klimatilpasningsløsninger. Her blev det tydeligt, at processen ofte starter internt i kommunen eller i dialog med konsulentvirksomheder, hvorefter politikere og eventuelt offentligheden inddrages.

Deltagerne pegede på netværk, events og egne undersøgelser som centrale måder at finde løsninger på. Samtidig blev det understreget, at kommunikationen bør være objektiv, løsningsorienteret og samarbejdsbaseret. Der er også behov for bedre timing og udnyttelse af muligheder, når de opstår, hvor projekter kan fremmes. Fremadrettet blev der efterlyst mere målgruppeorienteret kommunikation, tydelig ansvarsfordeling og bedre opfølgning.

Klimatilpasning som langsigtet opgave

Workshoppen viste tydeligt, at klimatilpasning ikke er en enkeltstående indsats, men en langsigtet opgave, der kræver vedvarende fokus. Blandt de vigtigste anbefalinger var at styrke netværk, forbedre videndeling og øge bevidstheden gennem mere kommunikation og information. Samtidig blev det understreget, at uafklarede ejerforhold og manglende finansiering fortsat er væsentlige hindringer.

Samlet set gav workshoppen et nuanceret billede af både status og udfordringer i kommunernes arbejde med klimatilpasning – og pegede på, at vejen frem i høj grad handler om samarbejde, kommunikation og langsigtet forankring.

“Et centralt budskab er, at udveksling og løbende dialog mellem alle interessenter og relevante aktører er afgørende for en succesfuld klimatilpasning. Som klimatilpasningsmedarbejder eller løsningsudbyder kan man ikke blot sidde bag skrivebordet og planlægge implementeringen af en løsning. Man er nødt til at gå flere veje, være åben, kommunikere og inddrage andre i et bredt netværk – allerede fra de tidlige faser og hele vejen frem mod den bedste løsning. Det virker måske ikke altid som den mest effektive proces, men det er i sidste ende den mest virkningsfulde”, fortæller Martin Thuesen fra Corolab, som sammen med Christian Albrechts Universität zu Kiel, var med til at arrangere workshoppen.